RoomAlyzer FULL datalogger

Datalogger RoomAlyzer, FULL
Måler og opsamler 8 forskellige indeklimaparametre.
Kræver et dataabonnement på kr. 69,-/md. (excl. moms) til dækning af transmission og opbevaring af data i RoomAlyzer Cloud.

Varenummer (SKU): 76450010 Kategori:

2.600,00 DKK Inkl. moms

På lager - Sendes inden for 1-2 arbejdsdage

Beskrivelse

RoomAlyzer (dansk produkt)

Et sundt indeklima kan gøres op i kroner og ører
RoomAlyzer måler på dit indeklima og giver dig den nødvendige viden, der skal til for at undgå ineffektive møder og ukoncentrerede elever. Resultatet kan aflæses direkte på din bundlinje i form af færre sygedage og et lavere energiforbrug. Samtidig får du effektive medarbejdere og fokuserede elever. Uanset om du befinder dig i en virksomhed, på en skole, et hospital, et plejehjem eller i en institution.

 

  • Anvendes også i museer, lagerrum, medicinalindustri, forsendelser, kontorer m.m.
  • Overskuelig visning på PC og Smartphone
  • Batteridrevet logning op til 2 år – eller med kabel.
  • Intelligent alternativ til en billig USB-logger
  • Data overføres trådløst til RoomAlyzers sky via NarrowBand IoT (NB-IoT)
  • Kan anvendes i kældre, brønde, fabriksbygninger, produktioner osv.
  • Få alarmer på email og SMS
  • Flot intuitiv brugerflade på dansk
  • Intelligent opload af data (strømbesparende) – f.eks. hver 2. time eller ved alarm

Fare for skimmelsvamp?

Ved luftfugtigheder over 70 %RF er der stor risiko for mug og skimmel i uopvarmede rum. Med RoomAlyzer kan du nemt kontrollere om der fare for at danne mug og skimmel i din udlejningsejendom, sommerhus, kirke el. lign. Husker beboerne at lufte ordentlig ud når de laver mad, går i bad og tørre tøj. Hvis ikke så er der stor risiko for dannelse af skimmel.

Det måler vi

Temperatur
En god temperatur på arbejdspladsen eller i klasselokalet kan ikke overvurderes. Ifølge anbefalingerne skal den helst ligge mellem 20 og 25 grader. Din hud reagerer nemlig hurtigt på for høje eller for lave temperaturer. Er der for koldt i et lokale, trækker dine muskler sig sammen, og bevægeligheden i dine fingrene nedsættes. Det betyder, at du lettere bliver ukoncentreret og ineffektiv. Er temperaturen for høj, bliver du hurtigt træt, og døsig. Din præstationsevne nedsættes, og du kan få hovedpine.

Relativ luftfugtighed
En korrekt luftfugtighed er afgørende for mennesker og materialer.
Ved opbevaring af hygroskopiske materialer, så som træ, læder, salt, sukker er det helt afgørende at der opretholdes korrekt klima. For lav fugtighed giver svindrevner i træmøbler, malerier, gulve osv. og for høj fugtighed kan give vækstmulighed for mug og skimmelsvamp. For mennersker betyder for lav luftfugtighed gener for følsomme luftveje/slimhinder og give dig tørre øjne. Roomalyzer overvåger løbede den relative luftfugtighed i lokalet.

VOC
VOC står for ‘Volatile Organic Compounds’ (flygtige organiske forbindelser). De er talrige og i modsætning til mange andre indeklima-parametre kan du ikke umiddelbart mærke dem. De omfatter både menneskefremstillede og naturligt forekommende kemiske forbindelser. Det kan være lugte eller dufte. Nogle VOC’er er helt harmløse, mens andre er skadelige. Skadelige VOC’er er typisk ikke giftige her og nu, men har betydning for sundheden på længere sigt. Roomalyzer måler løbende mængden af VOC, og kan advare, hvis mængden af VOC bliver for høj.

CO2
Arbejdstilsynet anbefaler en max CO2-værdi på 1000 ppm (parts per million). Det er der en god grund til. Et forhøjet CO2-niveau kan både gøre dig træt og give dig hovedpine eller koncentrationsbesvær. Når det gælder CO2, er udluftning eller ventilation helt afgørende. Når personer trækker vejret i et lukket rum, så stiger CO2-niveauet. En lang række undersøgelser har påvist, hvordan dette påvirker indeklimaet. Resultaterne peger primært på, at vi sammen med CO2’en udånder såkaldte bioeffluenter, og at det er disse, der skaber problemerne. RoomAlyzer giver dig en præcis CO2-måling og ikke en tilpasset.

Støjniveau
Støj kan være både generende og stressende, og kan gå ud over produktiviteten. Et højt støjniveau kan forstyrre arbejdssituationer, der kræver koncentration, f.eks. undervisning eller kontorarbejde. Men støj kan også påvirke dig psykisk. Kraftig og vedvarende støj kan give høreskader eller tinnitus. Roomalyzer overvåger løbende støjniveauet og kan alarmere, hvis bestemte niveauer rammes.

Tilstedeværelse
Måling af tilstedværelse har som sådan ikke noget med indeklimaet at gøre. Men en kobling med de øvrige parametre kan give interessant viden. Hvor varmt er der for eksempel, når der ikke er personer i et lokale? Husker vi at slukke for lyset, når vi går? Roomalyzer kan også vise generelle anvendelsesstatistikker (hvor meget benyttes et specifikt lokale, og hvornår er det ledigt).

Lysniveau
Lys i forbindelse med arbejde og undervisning er mere vigtigt, end du måske tror. En forkert belysning kan medføre træthed og hovedpine, fordi lysets retning og hårdhed spiller en stor rolle for opfattelsen af en genstands form og karakter. En jævnt fordelt og diffus belysning får genstande til at virke udflydende og formløse. En hård og målrettet belysning tegner derimod skarpe skygger og fremhæver form og struktur. Arbejdstilsynet har opstillet minimumsgrænser for lysstyrken, og Roomalyzer kan løbende fortælle, om du lever op til disse krav.

Lysfarve
Lys har i sig selv en farve. De rødlige farver betegnes normalt som varme, mens de mere blålige farver betegnes som kolde. Glødelamper har normalt varme farver, mens lysstofrør og andre udladningslamper kan fås med den farve, man ønsker. Roomalyzer kan måle lysets farve og fortælle, hvorvidt belysningen gengiver farver korrekt og følger Arbejdstilsynets retningslinjer.

Plug’n’Play – Sæt sensoren op, og du er i gang

Et helt enkelt system, alle kan bruge
RoomAlyzer er enkel at bruge. Du sætter sensoren på væggen, giver den et navn inde i systemet, og så er du i gang med at få styr på dine indeklimaparametre. Husk den skal ikke have strøm fra en stikkontakt. Den kører på batterier.

Nudging: Blinker, når der skal luftes ud
RoomAlyzer blinker rødt, når CO2-niveauet bliver for højt. Så ved personerne i lokalet, at det er tid til at lufte ud. Igen er det enkelt, og noget alle kan gøre.

Brugervenligt, holistisk overblik
Som leder kan du overskue alle dine sensorer centralt i systemet og sørge for, at der bliver gjort noget ved indeklimaet der, hvor I har mest brug for det.

Yderligere information

Vægt 0.5 kg

Manualer & Brochure

Herunder kan du se oversigten over manualer og brochure for produktet.

Kom i gang med RoomAlyzer