Salgs- og leveringsbetingelser

Download vore generelle salg- og leveringsbetingelser her:

Montagerådgivning
Selv om vi har holdt en del kurser i hvordan man korrekt monterer befugtnings og affugtningsanlæg, så ved vi at det tit er en tekniker, som ikke kender til vore befugtere eller affugtere, som kommer til at stå med montagen. Derfor tilbyder vi vore installatører, uden beregning naturligvis, at hjælpe og vejlede ved montagen. Det være sig enten telefonisk eller hvis det er smartest også gerne på stedet hvor anlægget skal monteres.
På denne måde sikrer vi os at anlægget bliver korrekt monteret og undgår at der efterfølgende skal rettes på irriterende montagefejl. Ring og lav en aftale.

Kontroleftersyn
Hvis ikke vi har ydet montagerådgivning i forbindelse med montagen, kommer vi gerne forbi installationsstedet når anlægget er sat i drift. Dette gør vi for at sikre at anlægget kører som det skal og at det er monteret korrekt og hensigtsmæssigt. Vi oplever ofte at f.eks. sikkerhedshygrostaten i en dampbefugterinstallation er kommet til at sidde for tæt på dampfordeleren.

Serviceeftersyn
Alle typer anlæg kræver forebyggende vedligeholdelse. Her vil vi gerne stå til rådighed. Enten ved at vi, en eller flere gange om året, udføre den planlagte service efter en forudgående skriftlig aftale. Vi kan arbejde som underleverandør til installationsfirmaet eller direkte for slutbrugeren.