Spar 90% af energien og få en tør kælder i tilgift
Har du dug på ruderne eller ligefrem mug og skimmel på væggen? I så fald har du sikkert søgt råd forskellige steder. For eksempel på bolius.dk. Her kan du hente mange fornuftige og gode råd om boligen. Ved for høj fugt anbefaler Bolius.dk og andre indeklimarådgivere ganske rigtigt at lufte grundigt ud, samt holde en ensartet temperatur i alle rum, og det er fint nok. Men drejer det sig om en kælder som, f.eks. kun anvendes til opbevaring, vil det i langt de fleste tilfælde være billigere at installere en lille adsorptionsaffugter til at fjerne fugten i stedet for at varme kælderen op. Rent bortset fra at kraftig udluftning af en kold kælder i sommerperioder faktisk tilfører mere fugt.

Hvis man regner på driftsomkostningerne til at varme kælderen op kan man spare ca. 90% af udgiften hvis man installere en lille affugter. Det gælder iøvrigt ikke kun for kælderrum, men for alle typer koldlagre. Hvis den høje temperatur ikke er nødvendig af komfortmæssige årsager er det væsentlig billigere at affugte end at varme op.
Kælderrum på op til 100 m2 kan affugtes med den lille EchoDry Combi II som har en affugtningskapacitet på op til 8 liter vand per døgn. Den er velegnet til alle rumtemperaturer ned til 1 °C. Den indbyggede hygrostat sørger for at holde den relative fugtighed på et konstant niveau. På betjeningspanelet kan man vælge mellem 6 forskellig niveauer. Fugten kan enten opsamles i vandtanken eller ledes direkte til et afløb.
Lige når man installerer en affugter i sit hus vil den i starten arbejde ekstra meget for at fjerne den overskydende fugt som har hobet sig op i vægge og lofter. Herefter vil affugteren slå til og fra efter behov.
Efter nogle dages drift vil man opleve at kælderen, som tidligere var klam og lugtede af mug og skimmel, nu er blevet dejlig tør og lugtfri.