Brænderøg forurener og generer
Brænderøg generer mange flere mennesker end man skulle tro.
Flere brændeovne – mere forurening
Antallet af brændeovne er fordoblet på 10 år
Ifølge Energistyrelsen var der i 2009 installeret en eller flere brændeovne i hver fjerde danske hjem.
Det svarer til omkring 750.000 brændeovne inkl. pejse og masseovne i boliger og sommerhuse. Dertil kommer ca. 30.000 brændekedler.
Det er også blevet meget populært at genetablere brændeovne i lejligheder, og det betyder, at der er op mod 18.000 brændeovne i lejligheder alene i København.
Så meget forurener brændeovne:
- Omkring 25 % af de danske husholdningernes energiforbrug til opvarmning kommer fra brændeovne
- 85 % af forureningen med tjærestoffer i Danmark kommer fra opvarmning i private hjem med brændeovn eller brændefyr
- Brændeovne og -kedler bidrager med ca. 60 % til luftforureningen med primære partikler i Danmark
- 93 % af husholdningernes udledning af fine partikler kommer fra brændeovne og kedler
- Ultrafine partikler stammer hovedsageligt fra dieselbiler og brændeovne
- Brændeovne og -kedler bidrager derfor væsentligt til luftforureningen i Danmark, og forureningen har en omkostning for vores sundhed.
På aftener med koldt og vindstille vejr er der lige så stor forurening med partikler i et rækkehusområde med brændeovne, som der er i myldretiden på en af Danmarks mest trafikerede veje i det indre København – H. C. Andersens Boulevard. Du kan læse mere på Astma- og Allergiforbundets hjemmeside her