Vi søger

Februar 2025

“Salgsingeniør” til Anderberg Klima A/S, Slagelse
Anderberg Klima søger en person med uddannelse som maskinmester, ingeniør eller tilsvarende teknisk baggrund. En person som vil indgå i en lille, dynamisk organisation i Slagelse.
Virksomheden sælger løsninger indenfor befugtning- og affugtningsanlæg.

Arbejdsopgaverne består i:
– Teknisk support til vore salgsmedarbejdere.
– Medhjælp til og deltagelse i salgsmøder hos virksomheder i ventilationsbranchen,
medicinalindustrien, hospitaler & klinikker, butikker, IT-virksomheder, kirker og kunst- og
kulturinstitutioner.
– Tilbudsgivning og rådgivning til vore kunder
– Alm. deltagelse i arbejdet omkring vores ISO-9001 certificering.

Vi søger en medarbejder, der har en relevant teknisk baggrund og ca. 10 års
praktisk erfaring. Vi er åbne i forhold til den erfaringsmæssige baggrund, men det vil være en
fordel, hvis vores nye medarbejder har erfaring indenfor ventilationsbranchen, procesindustrien
el.lign. og har forståelse og kendskab indenfor:
– Forskellige typer af ventilationsanlæg indenfor komfort og industri
– Automatik og reguleringsteknikker
– El-diagrammer for maskiner og andet udstyr
– evt. Molliers IX / HX-diagram for luftens vandindhold

Vi forventer, at du er komfortabel med at arbejde i en mindre organisation i en privatejet
virksomhed, hvor du arbejder sammen med ejerne i det daglige. Ligeledes, at du kan arbejde på
vores kontor i Slagelse evt med mulighed for delvist at arbejde fra andre lokationer og hjemmefra.
Derudover skal du være komfortabel med at lave opsøgende salg med besøg hos kunder i
Danmark, primært på Sjælland. Det kan ligeledes være nødvendigt at besøge nogle af vores
leverandører i udlandet, hvorfor det er vigtigt, at du kan begå dig på engelsk. Du vil også skulle
sparre med vores leverandører i digitale møder på engelsk.

Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed i vækst og med en solid finansiel position. Du vil
komme til at indgå i et team med høj faglighed og god sparring i en virksomhed, som er kendt i
branchen for sin høje standard og viden.
Jobbet tilbyder et stort ansvar, frihed og fleksibilitet med rig mulighed for at påvirke din hverdag.
Mere information om virksomheden her: https://www.anderbergklima.dk

Venligst send ansøgning til Trine Anderberg: ta@anderbergklima.dk