Varmepumper


| Print | Tip en ven
Luk
Tip en ven
Underkategorier: Luft til Luft | Luft til Vand | Jordvarme m/varmtvandsbeholder

Spar penge fra dag 1 med en varmepumpe
 
Vedvarende energi
En varmepumpe kan være en særdeles god investering, især hvis den primære opvarmning foregår via el-varme. Dette har mange ejere af fritidshuse for længst fået øjnene op. De har nemlig investeret og installeret en luft/luft varmepumpe der typisk giver op til 4,4 kW varme for hver 1 kW den forbruger, svarende til en COP (nyttevirkning) på 4,4.

Store besparelser i fritidsboligen
Elforbruget til varme i fritidshuse varierer meget. Det skyldes, at der ofte er stor forskel på, hvornår husene bliver brugt, og hvilken stand isoleringen er i. Mange synes at huset har godt af at blive holdt frostfrit i vinterhalvåret med en temperatur inden døre på 5-6 °C. Det giver et elforbrug på cirka 80 kWh pr. kvadratmeter om året, og derfor kan elforbruget i et lille sommerhus på 50 kvadratmeter nemt komme op på 4.000 kWh om året.
Med en luft/luft varmepumpe vil den del af forbruget der går til opvarmning kunne reduceres til 25%. Antager vi at det svarer til ca. 2.000 kWh svarende til halvdelen af det totale forbrug, vil der kunne spares ca. kr. 4.000,- pr. år ved installering af en luft/luft varmepumpe. Dvs. anlægget er sparet hjem i løbet af en 5 – 6 år. Mange med større fritidshuse, eller huse som anvendes meget, melder om tilbagebetalingstider på helt ned til 1,5 til 2 år. Under alle omstædigheder en meget fornuftig investering, som også forbedrer klimaet og komforten i huset betragteligt. Hertil kommer muligheden for at styre anlægget pr. mobiltelefon via en GSM fjernbetjening så huset er varmt når man ankommer.
 
Vælg kvalitet frem for pris
Men en varmepumpe er i virkeligheden også et køleanlæg. Derfor skal man vælge leverandør og montør med omhu. Den tilsyneladende store besparelse man kan opnå ved at købe et billigere produkt kan hurtig vise sig ikke at holde stik. Vi har, som autoriseret kølefirma, gentagende gange mødt kunder der ville ønske de havde valgt en anden leverandør. Besparelsen viser sig alt for ofte helt at udeblive, og hele investeringen har været omsonst, når anlægget efter 1 eller 2 år havarerer og skal udskiftes med et helt nyt og bedre anlæg. Hertil kommer at ikke alle producenter tager højde for det skandinaviske klima f.eks. når styringen af afrimningen afvikles. Det kan koste dyrt og kan ses på el-regningen. Spørg til garanti, lovpligtige eftersyn, godkendte kølemidler, energimærkning osv.
 
Varmepumper til helårshuse
Men det er ikke kun fritidshusene der bliver udstyret med varmepumper. Helårshuset er også velegnet til en varmepumpe. Men her er der lidt flere forhold der skal tages i betragtning før valg og installation af en varmepumpe. Husets alder, nuværende opvarmningsmetode, isoleringsgrad, må nøje granskes af en fagmand for at man kan finde det rigtige anlæg.
Hertil kommer at man som kunde kan vælge mellem to typer varmepumper:
 
der henter sin varme ud af jorden via en eller flere nedgravede jordslanger og sender den direkte ind i radiatorer eller gulvvarme. Under forudsætning af at jordslange og varmepumpe er korrekt dimensioneret, kan et jordvarmeanlæg som regel opnå en COP (nyttevirkning) på ca. 4 på grund af undergrundens stabile temperaturforhold. Hvis man har mulighed for det, pladsmæssigt og økonomisk er der foruden virkningsgraden flere andre fordele ved jordvarmepumpen. Selve pumpen er en kompakt enhed med alle pumper, styring og varmvandsbeholder indbygget i enheden. Den fylder ikke mere end et oliefyrsmodul og kan stå i bryggers eller kælder. Der er ikke en udendørsdel som ved luft/vand varmepumpen (se senere), der dermed heller ikke afgiver støj. Som kølefirma vil vi sørge for at beregne jordslange og indhente tilladelse hos kommunen.
 
Den består af en udedel, kompressordelen, der leverer det varme vand til huset. I huset forbindes den med en lagertank og en varmvandsbeholder samt en styring. Denne type varmepumpe henter, som navnet siger, varmen ud af luften. På grund af luftens svingende temperatur vil COP i gennemsnit ligge på ca. 3,0. Til gengæld for den lidt dårligere virkningsgrad vil anskaffelsesprisen som regel være lidt mindre. I nogle tilfælde en hel del billigere. Det afhænger af hvordan husets behov for varme og varmt vand er sammensat.
 
Gulvvarme er bedst
Huse med gulvvarme er særlig fordelagtige at opvarme med en luft/vand eller jordvarmepumpe. Det hænger sammen med at varmepumpens COP bliver bedre jo lavere temperaturen på fremløbsvandet er. Gulvvarme kræver som regel temperaturer på ca. 27 – 35 °C. Denne temperatur passer godt til en varmepumpe. Så går man i bygge- eller ombygningstanker er gulvvarme absolut værd at overveje. Det giver mange fordele. Men vælg en type hvor varmerørene placeres lige under trægulvet og ikke indstøbt i betonen. Førstnævnte placering giver en hurtigere reaktionstid for temperaturstyringen hvilket giver væsentlig større komfort, specielt når udetemperaturerne ændre sig hurtigt.
 
Tænk miljø og bæredygtighed
En husvarmepumpe vil kunne spare ca. 50 – 60 % af energien til et helårshus ved olie- eller gas opvarmning og ca. 70 % ved et el-opvarmet hus.
Dette giver som regel en tilbagebetalingstid på 8-10 år. Men i de fleste tilfælde vil de årlige besparelser kunne betale afdrag og renter på et evt. banklån. Dette betyder at det i praksis bliver billigere fra den første dag. Hertil kommer miljøgevinsten for hele samfundet. Vi ved at vort klima hver dag påvirkes af CO2 udslip fra afbrænding af olie, gas og andre fossile brændstoffer. Tænk på miljøet og egen pengepung og invester i en varmepumpe nu.
    Anderberg Klima A/S - Teglværksvej 8B - 4200 Slagelse
Telefon: +45 43 999 888 - E-post: info@anderbergklima.dk - CVR-nr: 26 74 73 68 - anderbergklima.dk - Alle priser er inkl. 25% moms